Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

10. Basis X

10. Basis X – tid til afklaring og nye muligheder

10. Basis X er for dig, der har brug for at blive klogere på dine muligheder. Måske er du uafklaret omkring valg af ungdomsuddannelse, eller måske ønsker du at styrke dine karakterer og din faglige selvtillid. Her får du både støtte, fællesskab og mulighed for at prøve dig selv af i forskellige sammenhænge.

Vi underviser i dansk, matematik og engelsk med fokus på fagligt løft og varierede arbejdsformer. Samtidig er der plads til bevægelse, praktiske aktiviteter og oplevelser, der gør skoledagen levende.

• Dagligt kultur- og aktivitetsbånd med fokus på dig, din læring og fællesskabet
• Valgfag 2x2 timer ugentligt – fx køkken, værksted, krea og Makerspace
• Moderne faciliteter og praktiske læringsmiljøer
• Brobygning og tæt samarbejde med lokale ungdomsuddannelser

10. Basis X giver dig tid og tryghed til at træffe det rigtige valg – og styrke troen på dig selv.