Et år der giver mod, retning og fællesskab
Vælg retning – Erhverv, Studie eller Basis X
10. klasse er et år, hvor du får tid til at udvikle dig – både fagligt og personligt. Hos os får du et trygt og ambitiøst læringsmiljø med et stærkt fællesskab, spændende oplevelser og plads til at finde din retning. Bl.a. med de 3 nye retninger ERHVERV, STUDIE og BASIS X. Vi starter skoleåret med en introuge og intro-tur, hvor relationer og sammenhold er i centrum – og det fællesskab bygger vi videre på hele året.
Den første uge efter sommerferien – introugen, begynder vi med en masse fælles aktiviteter, så der bliver skabt sammenhold på tværs af alle klasserne, og imellem klasserne. Senere i august er der en introtur.
Vi har flere spændende projektuger, hvor vi arbejder på en anderledes måde. Vi skal i teateret og biografen. Der er brobygning og der skal arbejdes med OSO (obligatorisk selvvalgt
opgave, der belyser elevens ønske om uddannelsesvalg).
Vi deltager i en række forskellige lokale arrangementer, som giver en afvekslende skolegang og mange spændende oplevelser.
I vintermånederne kommer der forskellige tilbud om forskellige forløb på diverse uddannelsesinstitutioner, ligesom der kommer forskellige virksomheder forbi 10. klasse, og fortæller om deres uddannelser og om deres arbejde.
Hvis du har brug for en “hånd i ryggen”, får du også det. Hos os kalder vi det mellemform.
Et år i 10. klasse giver dig oplevelser, afklaring og styrke til dit næste skridt.
Læs mere om linjerne ude i fanerne til venstre.