Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Klasseprofil Kreativitet

Klasseprofil Kreativitet

Når vores elever har valgt klasseprofil, laver vi det antal klasser under profilen som der er behov for. Der vil typisk være mellem 15 og 20 elever i hver klasse.

Under klasseprofilen Kreativitet, er ”design & innovation” samt praksisfaglighed to vigtige underoverskrifter.

Praksisfaglighed

Praksisfaglighed er at skolen laver mere undervisning i de praktiske fag samt at undervisningen er  mere anvendelsesorienteret og erhvervsrettet. Derfor vil man under klasseprofilen ”Kreativitet” opleve, at undervisningen sætter fokus på hvad det man lære egentlig kan ”ude i virkeligheden” og hvordan det kan koble sig til forskellige erhverv og uddannelser.

Kreativitet – Design og innovation:

Kreativitet spænder bredt!

Hvis man vælger denne klasseprofil vil man i de timer man har ”profilfag” (ca. 4-5 timer om ugen) få undervisning der bevæger sig inden for temaet. Man vil også inden for nogle emner kunne opleve at temaet også fylder i fagundervisningen i dansk, matematik eller engelsk, når dette giver mening.

Vi arbejder desuden med projektbaseret læring. Det betyder at vi i profilfag har relativt lidt klasseundervisning og i højere grad arbejder med projekter i mindre grupper. Projektbaseret læring og gruppearbejde er noget vi træner hen over skoleåret, med det mål at være forberedt til at møde det på den ungdomsuddannelse der kommer efter 10. klasse.

Årsplanen for profilfag laver elever og lærere sammen i klassen, og der kan inddrages dele af mere kendte fag, som f.eks.:

  • Samfundsfag

  • Teknologiforståelse – herunder Makerspace

  • Madkundskab

  • Billedkunst/Sløjd

Når den klasse I kommer i laver sin egen årsplan for profilfaget, kan vi ikke sige PRÆCIS hvad faget kommer til af indeholde, men temaer man kan forestille sig der kan arbejdes med under klasseprofilen, kan f.eks. være:

  • Design din egen:

    • Sweater

    • App

    • Knagerække

  • Gamedesign

  • Lær et kreativt håndværk

  • Kunst og kultur

  • Verden i udvikling – hvad bliver næste skridt?